Grønne regnskaber og CSR 
 

Publiceret 2008

Af konsulent, cand.merc.aud. Lotte Schrøder Jeppesen  

Blandt eksperter er der uenighed om, hvorvidt den aktuelle klimadebat vil betyde fornyet fokus på det grønne regnskab som en del af CSR. Om virksomhederne får succes med at inddrage grønne regnskaber som en del af CSR, afhænger af kvaliteten i miljørapporteringen og dialogen til stakeholderne.

Grønne regnskaber gør comeback – men nu som en del af CSR (Corporate Social Responsibility) -regnskabet. Sådan lyder vurderingen fra Tænketank for Ledelse, som Huset Mandag Morgen, Center for Ledelse, Copenhagen Business School, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og Danmarks Forvaltningshøjskole står bag. Tænketanken peger på, at det er den aktuelle klimadebat, der er med til at puste nyt liv i de grønne regnskaber. Ifølge en undersøgelse fra rådgivningsfirmaet McKinsey mener seks ud af ti globale topledere, at klimaforandringer er vigtige at inddrage i virksomhedens strategi. Og flertallet af de adspurgte topledere mener, at klimaforandringerne er vigtige at tænke ind i virksomhedens brand og image. At det vil betyde fornyet fokus på grønne regnskaber er ikke et synspunkt, som deles af ekstern lektor Peter Malmkjær fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi ved Copenhagen Business School.

- Ja, miljø er vigtig for omdømme og brand. En øget miljørapportering vil brande virksomheden til bedre tider og gøre den mere troværdig. Men jeg ser ingen fremgang i de grønne regnskaber i Danmark. Den danske model er gået i stå og har været det i en del år, siger han.  

Udviklingen skubbes i gang
Peter Malmkjær vurderer, at interessen for grønne regnskaber er begrænset. Men han afviser ikke, at udviklingen kan skubbes i gang af forskellige tiltag som for eksempel projektet ”Overskud med Omtanke”, der blev gennemført i 2007 af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Projektet resulterede i, at 12.500 ledere fra mindre og mellemstore virksomheder deltog i CSR-kurser og fik et kompetenceløft til at kunne klare den øgede globale konkurrence og lære, at det betaler sig at udvise samfundsengagement og omtanke for miljø, medarbejdere og samfund. I en ny handlingsplan fra regeringen, der tager udgangspunkt i FN´s principper for samfundsansvar, Global Compact, foreslås det, at det skal være lovpligtigt for alle store virksomheder i Danmark at underrette om, hvad de gør for at tage samfundsansvar herunder forbedre miljøet. En sådan lovbefalet oplysningspligt vil signalere, at samfundsansvar og dermed at fortælle om miljøhensyn ligger højt på dagsordenen.

Forskellige miljørapporteringer
Udover det grønne regnskab kan virksomhederne fortælle om væsentlige miljøbelastninger i ledelsesberetningen, supplerende beretninger eller i særskilte miljørapporter. Årsregnskabsloven stiller krav til at større virksomheder om at beskriver miljøforhold i ledelsesberetningen. Det omfatter virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og beskriver foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader på miljøet.

Miljøinformationer i ledelsesberetningen skal omfatte miljøforhold, som har betydning for virksomhedens økonomiske og finansielle drift og er dermed omfattet af årsregnskabslovens krav om et retvisende billede. Årsregnskabsloven har i en del år givet mulighed for miljørapportering i de supplerende beretninger, som også er underlagt kravet om det retvisende billede. Miljørapportering kan rapporteres i henhold til internationale standarder ISO 14001, 140311, GRI2, og EMAS-ordningen3.  Eller virksomhederne kan vælge at rapportere miljø på helt frivillig basis uden skelen til lovkrav. Fordelene ved en miljøcertificering efter ISO 14001, 14031 og EMAS er større troværdighed, da standarderne er international anerkendte. I frivillige CSR-miljørapporter er der fokus på kvalitative kriterier som forståelighed, væsentlighed, relevans, fuldstændighed, pålidelighed og kortfattethed.

- Når virksomheden rapporterer på frivillig basis, er det vigtigt at inddrage interessenter, leverandører og eksterne parter i diskussionen om virksomhedens miljørapportering. CSR indholdet kan bestemmes af et eksternt panel med deltagere fra virksomhedens interessenter som for eksempel naboer, samfund, kunder og leverandører. Brugergruppen af regnskabet er således med til at bestemme indhold, og hvad der er væsentlig at læse om i rapporteringen, forklarer Peter Malmkjær.

Brugergrupper af miljøinformationer er mest udbredt i udlandet. I Danmark er der dog få eksempler. Novo Nordisk har i ti år haft et CSR-dialog værktøj.

Frivillige eller lovpligtige
Et grønt regnskab er kvantitative opgørelser af forbrug af råvarer, vand, energi og emission af forurenende stoffer, affald og spildevand. Grønne regnskaber kan også være enten frivillige eller lovpligtige. Virksomheder, der er underlagt et tvunget grønt regnskab, skal have miljøgodkendelser og har således pligt til at rapportere miljøforhold efter loven om grønne regnskaber. Frivillige grønne regnskaber er ofte en del af virksomhedens markedsføringsmæssige indsats og er en del af den samlede beskrivelse af virksomhedens miljørapportering. Ofte har virksomheden et miljøledelsessystem, hvor offentliggørelsen af miljørapportering kan være et krav.

- Selvstændige grønne regnskaber kan være et værktøj til en bedre indtjening, hvis det sætter fokus på lavere resurseforbrug og omkostninger ved udledning. Men de bliver aldrig en strategisk konkurrenceparameter, hertil kræver det noget mere, f.eks. at det integreres i virksomhedens øvrige rapportering, som eksempelvis SAS har gjort, fastslår Peter Malmkjær.

Årsagerne til at rapportere CSR
Grønne regnskaber er budskabet om mindre udledning, hvorimod CSR-rapporten er et dialogværktøj til virksomhedens omgivelser. Hvilken rapporteringsform virksomheden vælger, skal ses ud fra, at modtagerne af miljøinformationer er forskellige, ligesom der er forskel på hvilke informationer, der efterspørges. Langsigtede økonomiske forbedringer i indtjeningen er en af de mest tungtvejende årsager til at rapportere om miljøforhold i CSR. Ifølge Peter Malmkjær kan argumenterne også være strategiske overvejelser, image, markedsføring, corporate govenance og risikostyring. CSR kan være et værktøj til at implementere og videreudvikle en virksomhedsstrategi. Image bliver en stadig vigtigere del af virksomhedsdriften, og virksomheden er og bliver, hvad den måler og rapporterer. Corporate Govenance opfordrer til dialog med stakeholderne, og dialogen er med til at binde den finansielle rapportering og CSR-rapporteringen sammen. Risikostyring i CSR er et værktøj til at forholde sig til de risici, der eksisterer for virksomheden og som kan påvirkes, så den negative indvirkning bliver minimal. 

Troværdighed i CSR-miljørapporten
Hvorvidt miljøinformationerne er en del af ledelsesberetningen eller vises særskilt i de supplerende beretninger er underordnet, hvis revisionsomfanget er ens.

- Omfanget af revisionen er afgørende for, hvilken troværdighed de enkelte oplysninger har, fastslår professor Peter Skærbæk fra Institut for Regnskab og Revision ved Copenhagen Business School.

I dag skal virksomhederne omtale miljøbelastninger, der er væsentlige for virksomheden i ledelsesberetningen i det finansielle regnskab. Der er lovforslag om, at ledelsesberetningen fremover skal undtages for revision. Ifølge Peter Malmkjær er det betænkeligt, da virksomhederne derved ikke er i dialog med revisor om væsentlige miljøforhold, som har eller kan få økonomiske indvirkning på virksomheden. 

Spørgsmålet er, om grønne regnskaber fremover bliver en del af CSR. Succesfuld CSR miljørapportering afhænger af, om rapporten indeholder den information, virksomhedens interessenter forventer4. I takt med at der kommer flere lovkrav og guidelines inden for miljø, øges kravet til CSR.

”Der skal være tillid mellem stakeholderen og afsenderen. Kvaliteten afhænger af afsendernes evne til at rapportere lige netop de forhold som interesserer stakeholderen. Informationerne skal på så højt et niveau, at det er mere end blot reklame og PR. Miljørapportering i CSR er en indikator for at virksomheden går forrest i miljøforhold, men det er ikke nok for de kritiske læsere. De vil have indsigt eller have en tredjepart til at sige god for virksomhedens etiske handlinger. I den sammenhæng vil miljørapporteringerne og de grønne regnskaber, som er underlagt regelsæt og lovgivning, være mere troværdige,” understreger Peter Malmkjær.

Til toppen

SCHRØDER|ØKONOMI  J.P. Nielsensvej 1 8410 Rønde.  Mail: info @schroder-okonomi.dk   T: 21483435