| |
| |
|
Regnskab
Perioderegnskaber
Budgettering
Prognosemodeller
Nøgletalsanalyser
Ad hoc analyser
Ledelsesrapportering
Kvalitetssikring af
datagrundlag
|
|
Økonomi-
og projektstyring
Opfølgning Afvigelsesanalyser
Dokumentation
Ressourcestyring
Cost/benefit analyser
Controlling
Benchmarkanalyser
|
|
Forretningsgange
Optimering af eksisterende
Implementering af nye
Forretningsmæssig analyse
Krav til datawarehouse
|
|
Financial
controlling
Koncernrapportering
Konsolidering
Analyser
og specifikationer
Tilpasning, udvikling og implementering af
rapporteringsværktøjer |
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
Alternativ rapportering
Publiceret
2004
Af
konsulent, cand.merc.aud. Lotte Schrøder Jeppesen
Den nye bog
”Rapportering om bæredygtighed” uddyber de nye internationale
retningslinier for rapportering om de ikke-finansielle forhold. Ikke
kun store, men også små og mellemstore virksomheder kan her hente
inspiration til deres alternative regnskaber.
Fordelene er ikke kun
forbeholdt de store virksomheder. Små og mellemstore firmaer kan også
høste gevinster ved at supplere det traditionelle årsregnskab med ny
alternativ rapportering om eksempelvis miljø, viden og social
ansvarlighed, for der kan være mange forskellige forretningsmæssige
grunde til at formidle andet end blot de traditionelle tal. Det fastslår
partner i KPMG Jens Frederiksen, der er medforfatter til den aktuelle
bog ”Rapportering om bæredygtighed”.
”Gennem de nye
beretninger kan ledelsen fortælle om det, der betyder noget for
virksomheden. Mange små virksomheder tager eksempelvis et socialt
ansvar og udviser omsorg for medarbejdere, der kommer i problemer.
Virksomheden kan med fordel profilere sig på det over for
lokalsamfundet og kommende medarbejdere, da det gør det nemmere at
tiltrække kvalificeret arbejdskraft”, siger Jens Frederiksen.
Et andet eksempel
kunne være, at virksomheden producerer standardprodukter i høj
kvalitet. Her er det vigtigt at få fortalt kunder og leverandører
hvilke høje kvalitetskriterier, som virksomheden arbejder ud fra. En
målbar rapportering om høj kvalitet kunne eksempelvis være
reklamationsprocenten og antallet af kunder, der er gengangere.
Internationale
principper
Revisor skal være forberedt på, at små og mellemstore virksomheder
ofte ikke har fastlagt de metoder og procedurer, der danner grundlaget
for rapporteringen. Og oplysninger til den alternative rapportering er
hovedsageligt af kvalitativ art, hvilket gør indsamling og
registrering af data mere kompliceret. Revisor skal hjælpe med at få
de interne processer og arbejdsrutiner på plads og sikre, at de
understøtter det talgrundlag, der ligger til grund for beretningen.
Jens Frederiksen erfarer, at mange virksomheder starter med måltal,
der ikke er dokumenteret.
”Ja, den
medarbejder i virksomheden, der får opgaven med at udarbejde denne
type rapportering har ofte ikke den regnskabskultur, som økonomifolk
og revisorer har. Det er nødvendigt at få opbygget arbejdsprocesser
og struktur og få et sprog – det vil sige få ord på definitioner.
Det behøver ikke være fagligt og tidsmæssigt ressourcekrævende at
gå i gang med opgaven. Man kan starte med tre sider, der nøjagtigt
beskriver, hvad tallene viser, og hvordan de er beregnet. Det
vigtigste er ikke komplekse registreringssystemer, men snarere et
skarpt fokus på de data, der er væsentlige for rapporteringen”,
pointerer han.
I bogen er der
inspiration at hente i de internationale retningslinier, som Global
Reporting Initiative (GRI) har fastsat for alternativ rapportering.
GRI arbejder med elleve overordnede principper for rammerne om
rapporteringen, datagrundlaget, der danner basis for rapporteringen,
kvalitet og pålidelighed og sidst men ikke mindst rapportens sprog og
tilgængelighed. Umiddelbart kan det synes omfattende at basere sin
rapportering på GRI’s retningslinier. Forfatterne råder da også
til, at man går langsomt frem og får indarbejdet retningslinierne
trinvis.
Valg af værdier
Når virksomhedsejeren tilrettelægger rapporteringen, er det vigtigt
at prioritere og rette fokus på de værdier, der har størst
betydning for virksomhedens fremtidige eksistens. Ledelsen skal pejle
sig frem til de indikatorer, der er afgørende for indtjening, vækst
og dermed virksomhedens eksistensgrundlag i fremtiden. Bogen deler
indikatorerne op alt efter, om de er samfundsøkonomiske, miljømæssige
og sociale. De samfundsmæssige indikatorer kan for eksempel være
virksomhedens geografiske fordeling af markeder. De miljømæssige tæller
forbrug af energi og materialer, og de sociale indikatorer er
eksempelvis tal for omsætningshastigheden i arbejdsstyrken, antal
arbejdsulykker og uddannelsestimer pr. medarbejder.
”Som virksomhed
skal man altid tage udgangspunkt i de informationer, der afspejler
egne forhold. Og valg af fokus skal derfor være forretningsmæssigt
begrundet”, understreger Jens Frederiksen.
Troværdighed
Det er frivilligt hvilke ikke-finansielle forhold, virksomheden vælger
at rapportere om. Derfor er det heller ikke muligt at sammenligne
rapporteringer virksomheder imellem, da de har udviklet egne metoder
og modeller. Hvis man vedhæfter beretningen i årsrapporten, er den
omfattet af samme kvalitetskrav til det retvisende billede, som selve
årsregnskabet er. Laver man en særskilt rapportering, er der ingen
krav til et retvisende billede. Bortset fra loven om grønne
regnskaber og miljøforhold findes der ingen lovgivning på området,
og alternative rapporter og beretninger er ikke underlagt revision og
regler om ”god skik”. Derfor skal omverdenen kunne stole på, at
oplysningerne fortæller sandheden.
”Troværdig betyder
meget”, siger Jens Frederiksen og uddyber:
”Man skal som leder
afbalancere positive og negative forhold med lige stor vægt i sin
beretning. Virksomhedsejerens forord er vigtig, og det skal være en
sober beskrivelse af det rapporterede område. Usikkerhed omkring
tallene skal gøres synlig, og man skal uddybe målene for de kommende
år. Alternativ rapportering er jo fremtidsorienteret.”
Ifølge forfatteren
er kvalitetsprincipperne derfor af stor betydning for rapportens troværdighed,
som dog altid vil højnes af en tredjeparts certifikat – eksempelvis
revisors.
Revisor skal altid
afveje, om han eller hun vil sætte sit navn på det udarbejdede
materiale. Det vil altid hæve troværdigheden, at revisor påtager
sig opgaven og sige ok for datagrundlag og beregningsprincipper.
Ny bog:
”Rapportering om bæredygtighed”
hedder den netop udgivne bog af Jens Frederiksen, Christian
Honoré og Flemming Tost fra KPMG's afdeling for Nye Forretningsværdier.
Bogen tager udgangspunkt i de retningsliner og guidelines, der er
offentliggjort af Global Reporting Initiative. Første del beskriver
den historiske udvikling, og anden del er en oversættelse af GRI’s
retningslinier. Udgivet
af Forlaget Børsen 2003.
Til toppen
|
|